Studenterkursus på Århus Akademi

Redaktionen afsluttet 20/2 2006

Leder 2

Formålsbeskrivelse. 3

Almen studieforberedelse. 3

Almen sprogforståelse. 4

Naturvidenskabeligt Grundforløb. 4

Større og tværgående skriftlige opgaver 5

Dansk- og/eller historieopgaven. 6

Studieretningsprojekt 6

Studieplaner og undervisningsbeskrivelser 6

Uddannelsestid og elevtid. 7

Samlet eksamen på studenterkursus. 8

Lærerteam.. 8

Evaluering. 8

Kvalitetssikringsprojekt 9

Leder

Rammerne er på plads - vi skal i gang med at beskrive indholdet og gennemføre reformen i praksis

Strukturudvalget fremlagde rammerne for studenterkursus efter reformen på pædagogisk dag den 13. maj 2005. I mellemtiden er kravene til, hvad vi skal oprette af naturvidenskabelige studieretninger blevet skærpet og grundforløbet på det 3-årige forløb står til at blive ændret. For at økonomien kan hænge sammen, vil valgfag på C- og B-niveau i størst mulig omfang blive samlæst med hf.

Vi har haft en række kolleger af sted på efteruddannelse i almen studieforberedelse, og en arbejdsgruppe der har udarbejdet modeller for almen sprogforståelse. Vi har valgt en model for almen studieforberedelse, hvor der på forhånd er taget 10 % af timerne fra fagene til almen studieforberedelse. Det vil herefter være op til lærerteamet og klassens lærere at dække de forskellige emneforløb.

I de kommende måneder skal vi beskrive en ny struktur for de større tværgående skriftlige arbejder og intro-forløbet, der ikke længere vil være identisk med forløbet på hf. Når fordelingen af lærere på de kommende hold er kendt, skal lærerne på de kommende studieretninger i gang med at planlægge og beskrive forløbet.

Hvis ikke der er angivet andet, er artiklerne i reformavisen skrevet af koordinationsudvalgets medlemmer: Sm, HJ, MM og La.

Formålsbeskrivelse

Generelt formål for de fire gymnasiale uddannelser og en STX-specificering

Med reformerne for de fire gymnasiale uddannelser (STX, HF, HHX og HTX) etablerede man et sam-let gymnasialt system med fælles regelsæt i forbindelse med bl.a. eksamen, studie- og ordensregler samt i en vis udstrækning fælles læreplaner. En gennemlæsning af de fire uddannelsers formålsbe-skrivelser viser, at man ikke overraskende også her har samordnet. En enslydende formålsbeskrivelse indleder bekendtgørelserne, hvorefter der følger en kortere specificering af den enkelte uddannelses mål.

Den generelle formålsformulering anfører om fagligheden "interesse for viden, fordybelse, perspek-tivering og abstraktion" som elevmotivation, opnåelse af "almendannelse, viden og kompetencer" som formål, der skal udvikles gennem uddannelsens "faglige og pædagogiske progression". I denne forbind-else fremhæves kravene om "selvstændighed, samarbejde og sans for at opsøge viden".

I afsnittene om "dannelsesperspektivet" genfinder man (næsten) alle elementerne fra STX-bekendt-gørelsen af 1999, visse steder blot lettere omskrevet. Forberedelse til medbestemmelse og medansvar i et samfund "med frihed og folkestyre" kan genfindes. Begrebet "kreativitet" er udskiftet med "kreative og innovative evner", mens "international forståelse" er formuleret som "forståelse af såvel det nære som det europæiske og globale perspektiv". Ordet "miljøbevidsthed" optræder ikke i 2004-udgaven, men kan læses i målet om udvikling af "reflekterende og ansvarlig" holdning over for "natur og sam-fund".

Som noget nyt sammenlignet med 1999-udgaven fremhæves "samspillet mellem fagene". På HF har et antal fag meget konkret erfaret, hvad det kan indebære - på Studenterkursus kan vi i denne sammen-hæng se frem til Almen Studieforberedelse og Studieretningsprojektet, for blot at nævne et par ele-menter. Så langt (40 linjer ud af i alt 56) er der altså overensstemmelse mellem de fire gymnasiale ud-dannelser. Hvad er så det specifikke for STX?

Mens vi i forbindelse med HF-reformen blandt andet har diskuteret meningen med begrebet "det an-vendelsesorienterede" (HF-bekendtgørelsen, § 2), så er specificeringen i STX-bekendtgørelsen måske umiddelbart klarere: "Fagligheden er nært forbundet med sider af videnskabsfagene, og eleverne skal opnå almendannelse og studiekompetence inden for humaniora, naturvidenskab og samfundsvidenskab …" (§ 2). Man skal nok lige tygge lidt på første helsætning, men anden del er da til at tage at føle på.

Almen studieforberedelse

En forkætret ælling med svaneanlæg?

En af de nyskabelser i STX-reformen, der har givet anledning til livligst debat, er nok Almen Studie-forberedelse - i autoriseret forkortelse: AT. En søgning på Google giver straks 32.900 hits, så vi har at gøre med en skabning, der på relativt kort tid har formået at markere sig. Det ligger i AT´s natur, at der må to fagkonsulenter til.

AT er ikke noget nyt fag, men et flerfagligt samarbejde mellem fag i og på tværs af de tre fakulteter: naturvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora. AT består af en række emneforløb, der arbejder med "betydningsfulde natur- og kulturfænomener, almenmenneskelige spørgsmål, vigtige problem-stillinger og centrale forestillinger fra fortid og nutid med anvendelse af teorier og metoder fra alle områder"[1]. Eleverne skal altså lære at arbejde i "samspillet mellem fagene" (jf. formålsbeskrivelsen) samtidig med, at studiekompetencen styrkes. Som dokumentation og evaluering af emneforløbene ud-arbejder eleven løbende en studierapport.

AT afsluttes med en individuel mundtlig prøve på grundlag af en synopsis. Medio januar udmelder Undervisningsministeriet emne(r), problemstillinger m.v. Samtidig åbnes et elektronisk "ressource-rum", der indeholder materiale til inspiration eller udgangspunkt for emnet. Eleven vælger selv to bærende fag og under lærervejledning udarbejdes en synopsis, der sammen med studierapporten af-leveres senest 01.03. Der gives en medtællende karakter, hvori den mundtlige præstation vægtes højest.

På Studenterkursus er der afsat ca. 160 timer til AT. Hovedparten af disse timer fordeles på emneforløb over 1.-3. semester. I 2. eller 3. semester placeres et forløb med udarbejdelse af synopsis "under prøve-lignende former", altså en form for terminsprøve. En mindre timepulje placeres i begyndelsen af 4. Se-mester til vejledning i forbindelse med udarbejdelse af eksamenssynopsis.

På Århus Akademi har to hold kolleger deltaget i Århus Universitets efteruddannelseskursus i AT - det sidste hold blev "kandidater" her i begyndelsen af det ny år, og ideen er naturligvis at videreformidle udbyttet til kollegerne. PU har nedsat en arbejdsgruppe (An, Dj, LF, Ld, Tø og Sm) med henblik på ud-arbejdelse af forslag til rammer for AT, der forelægges Pædagogisk Råd i marts.

Almen sprogforståelse

…til glæden ved at bruget sproget

På mødet i Pædagogisk Råd d.27.09.05 blev der af PU nedsat en arbejdsgruppe på 4 lærere til forbe-redelse af studenterkursusreformen vedr. almen sprogforståelse.

Arbejdsgruppen har udarbejdet et forslag til forløbet med en uddannelsestid på 24 lektioner à 75 min. Vi tænker os, at forløbet indledes med en inspirerende fællestime for alle 1. årselever umiddelbart efter studiestart (uge 33) og at det afvikles i ugerne 33-41 med 3 blokke pr. uge.

Hovedformålet med forløbet er at øge elevernes sprogbevidsthed med udgangssprog i det danske sprog. Vi skal selvfølgelig arbejde med de grundlæggende regler for sprogets opbygning og anvendelse, men dertil kommer perspektivering til mere overordnede temaer. Hvad er sprog, hvad bruger vi sproget til, hvordan hænger de forskellige sprog sammen historisk og strukturelt, hvordan er sammenhængen mellem sprog og kultur? Udover at skabe en større bevidsthed skulle kurset også gerne bidrage til glæden ved at bruge sproget som formidlings- og erkendelsesmiddel.

/Hb

Naturvidenskabeligt Grundforløb

…indse betydningen af at kende til naturvidenskabelig tankegang

Det 2-årige studenterkursusforløb tilrettelægges uden grundforløb. Det betyder, at de faglige mål og indhold under punkt 2 i læreplanen for naturvidenskabeligt grundforløb i studenterkursustilrettelæg-gelsen skal opnås inden for uddannelsestiden til fagene fysik C og matematik C.

På mødet i Pædagogisk Råd den 27. september 2005 nedsattes en arbejdsgruppe bestående af An, Ha og Wb til udarbejdelse af forslag til det naturvidenskabelige grundforløb. Arbejdsgruppen foreslår en afvikling på 30 timer bygget op omkring tre forløb: et matematik forløb på 10 timer om matematik i den naturvidenskabelige arbejdsproces og matematik til analyse af eksperimentelle, parallelt hermed et fysikforløb på 10 timer om eksperimenter og formidling heraf. Endelig et fælles forløb mellem fysik og matematik på 10 timer om modellering. Det er tanken, at disse forløb skal være afviklet inden 1. No-vember samt være koordineret med biologi og kemi, idet disse fag vil kunne levere resultater og model-ler til videre behandling og især på det eksperimentelle område vil kunne bidrage med gode kvalitative forsøg.

Hovedformålet med det naturvidenskabelige grundforløb er, at eleverne skal indse betydningen af at kende til naturvidenskabelig tankegang og kunne forholde sig til naturvidenskabelig videns styrker og svagheder. Eleverne skal sættes i stand til at udtrykke en vidensbaseret mening om forhold og problem-er med et naturfagligt aspekt. Desuden skal elevernes nysgerrighed og engagement understøttes og fremmes. Mere konkret har arbejdsgruppen lagt vægt på generelle og grundlæggende metoder og tek-nikker i den naturvidenskabelige arbejdsproces samt formidling af disse.

/Ha

Større og tværgående skriftlige opgaver

Vi skal beskrive sammenhæng og progression i nye større og tværgående skriftlige opgaver.

Vi forlader den gamle model for arbejdet frem mod den større skriftlige opgave. Den nye bekendt-gørelse har en række flerfaglige aktiviteter, der peger frem mod studieretningsprojektet og eksamen i Almen studieforberedelse. Begge dele tæller med blandt elevens afsluttende karakterer.

Forud for de overordnede skriftlige opgaver eller projekter skal eleverne i løbet af det første semester arbejde med almen sprogforståelse som en del af sprogfagene og naturvidenskabeligt grundforløb i et samarbejde mellem matematik og fysik.

Efter reformen skal studenterkursisterne lave 4 større og tværgående skriftlige opgaver:

• Større skriftlig opgave i dansk og / eller historie[2] i slutningen af 1. klasse. Se nedenfor.
• Eksamenslignende projekt i Almen studieforberedelse først på efteråret i 2. klasse.
• Til et studieretningsprojekt[3] får eleverne to uger i 2. klasse i perioden 1. november til 1. marts til at skrive en opgave. Mest oplagt de to uger op mod jul. Se nedenfor.
• Almen studieforberedelse,[4] hvor eleverne i 2. klasse får en centralt stillet opgave 15. januar og skal aflevere en synopsis 1. Marts. Denne udgør grundlaget for mundtlig eksamen. Se tidligere afsnit om almen studieforberedelse.

Dansk- og/eller historieopgaven

Gammelt - og nyt

I det gamle studenterkursus, som vi jo lidt endnu godt kan omtale i præsens, udarbejdes i slutningen af 2. semester en danskopgave, i 3. semester op til efterårsferien en historieopgave. Begge har dobbelt sigte: et fagligt og et opgaveteknisk, der skal give eleven træning i at skrive opgaver i stort format frem mod større skriftlig opgave. Der er tale om individuelle opgaver og evalueringen indgår i standpunkts-karakteren for faget.

Flere grundlæggende elementer går igen i den ny dansk/historieopgave: den er individuel, har samme dobbelte sigte og evalueringen indgår i standpunktskarakteren. Nyt er det, at opgaven kan skrives i et af fagene eller i begge, helt efter elevens eget valg. Denne opgave ligger således eksemplarisk i forlæng-else af et af de bærende principper i reformen: samspillet mellem fagene. Og samspillet er der i dette tilfælde allerede lagt op til i de to fags læreplaner, idet dansk og historie i 1. semester i samarbejde skal gennemføre et forløb "med vægt på historisk overblik og sammenhæng." Dette forløb skal omfatte 8-10 timer for hvert af de to fag. Ny er ligeledes den eksplicitte understregning af, at "væsentlige dele af besvarelsen ligger uden for gennemgået stof" (2.3). I den gamle historieopgave har der været lagt vægt på, at opgaveemnet var formuleret i forlængelse af gennemgået stof.

Studieretningsprojekt

…ikke SSO

I perioden fra 1. november til 1. marts udarbejdes studieretningsprojektet i løbet af 2 sammenhængende uger i II. klasse, hvor der ikke gives anden undervisning.

Projektet udarbejdes i 2 eller 3 fag med udgangspunkt i et studieretningsfag på A-niveau og med ind-dragelse af andre studieretningsfag eller fagene dansk eller historie (der begge er på A-niveau). Det er den enkelte elev, der selv vælger hvilke fag, der skal skrives i.

Der udpeges blandt skolens lærere vejleder(e) for den enkelte elev i de valgte fag. Vejlederne med-virker i alle projektforløbets faser.

Eleven vælger i samråd med vejleder(e) område for studieretningsprojektet. Området skal afgrænses på en sådan måde, at der kan udformes en problemformulering, der tager højde for, at der arbejdes med nyt stof.

Eleven skal senest 6 uger inden projektperiodens start skriftligt oplyse de valgte fag og område. Pro-blemformuleringen udfærdiges af vejleder(ne). Der gives en medtællende karakter.

Studieplaner og undervisningsbeskrivelser

Overblik for kursister og lærere - samt resten af verden…

Som på HF skal man også for STX udarbejde studieplaner. Studieplanen skal også her sikre ansvars-fordeling mellem fagene for opfyldelsen af de forskellige undervisningsmål. Den er således et redskab for ledelse, lærerteams og faglærere, som skal sikre progression og overblik.

Undervisningsbeskrivelserne er tæt knyttet til eksamen. I bekendtgørelsen hedder det at " hvert lærer-team og lærer skal ved afslutningen af grundforløbet og ved afslutningen af et skoleår udarbejde en skriftlig undervisningsbeskrivelse for henholdsvis flerfaglige forløb og det enkelte hold eller den enkelte klasse. Lærerteamet og læreren skal herunder angive benyttet litteratur og andet undervisnings-materiale"[5]. Undervisningsbeskrivelsen er altså erstatningen for tidligere tiders pensumindberetninger.

Undervisningsbeskrivelsen skal således være den realiserede studieplan inklusive de benyttede mate-rialer.

Hvis dette skal oversættes til vores lokale Lectio-lingo betyder det, at man som lærer er forpligtet til at føre en studieplan, som koordineres af lærerteamet. Denne studieplan skal ved årets start foreligge i en skitseform for hele året og løbende opdateres med den undervisning, som rent faktisk er realiseret.

Som det fremgår af den vejledning, som ligger i konferencen "Lectio og Studieplaner", så kan man til hver lektion yderligere knytte et eller flere materialer. Lectio er heldigvis så snildt indrettet, at under-visningsbeskrivelserne automatisk dannes på baggrund af det, der indtastes i hhv. studieplanen og under materialer i de enkelte lektioner.

Lectio skal altså bruges som både planlægningsredskab og som medium for den færdige rapportering til UVM. Den skabelon, som Lectio anvender til rapportering, er godkendt af UVM, og vi er således på sikker grund ved at anvende dette program efter forskrifterne.

Med de nye muligheder, som ligger i studieplanen, skal vi løbende diskutere brugen af studieplan i for-hold til FC-intranettet, da der er en del overlapninger. FC er godt til en løbende dialog med eleverne, mens styrkerne ved Lectio er integrationen med skemaet. Desuden er mange elever interesserede i kun at skulle checke ét sted for lektier, aflysninger, skemaændringer etc.

Uddannelsestid og elevtid

To nye udtryk, som skal bruges ved planlægningen af undervisningen.

Bekendtgørelsen skelner mellem uddannelsestid og elevtid.

Uddannelsestiden[6] omfatter den samlede lærerstyrede elevaktivitet, herunder nævner bekendtgørelsen ekskursioner, fællesarrangementer, temadage og praktik. På studenterkursusforløb er uddannelsestiden mindst 1745 timer, men kan dog være mindre, hvis eleven har fået merit.

Elevtiden er igen delt op i elevtid til skriftlige arbejder og så en ikke nærmere fastsat elevtid, som i det følgende kaldes elevtid til andre aktiviteter.

Elevtid til skriftligt arbejde[7] er den forventede tid, en gennemsnitlig elev på det pågældende niveau skal bruge for at udfærdige en besvarelse af en bestemt opgave. Den enkelt elevs samlede elevtid til skrift-ligt arbejde for hele uddannelsesforløbet skal ligger på 470-510 timer. Det er rektor, der fordeler elev-tiden inden for de forholdsvis snævre rammer, der er fastsat i bekendtgørelsen.

Elevtid til andre aktiviteter[8] omfatter ifølge bekendtgørelsen de officielle prøver, vejledning til gen-nemførelse af uddannelsen, uddannelses- og erhvervsvejledning, frivillig undervisning og studiekredse. Der er ikke afsat nogen ramme for, hvor meget tid eleverne skal bruge på andre aktiviteter.

Samlet eksamen på studenterkursus

Ny definition på hvad der kræves for at tage en studentereksamen på studenterkursus.

For at bestå en studentereksamen på studenterkursus skal eleven have mindst 4 A-fag, 3 B-fag og 4 C-fag. Et ekstra A-fag henholdsvis B-fag medfører, at eleven skal have et B-fag henholdsvis et C-fag mindre. Selvstuderende skal ligesom elever i det almene gymnasium have 4 A-fag, 3 B-fag og 7 C-fag.

Studentereksamen omfatter 10 prøver og et studieretningsprojekt. Ud over de 4 A-fag, 3 B-fag og 4 C-fag vil eksamensbeviset have medtællende karakterer fra almen studieforberedelse og studieretnings-projektet.

Lærerteam

Det kender vi

Når STX-bekendtgørelsen pløjes igennem, skal man frem til § 60, før man støder på begrebet "lærer-team". Heri ses, at rektor sammensætter et lærerteam for hver studieretningsklasse.

PU lægger op til, at lærerteamet i studenterklasserne kommer til at bestå af 2 lærere.

PU er ved at udarbejde et forslag til en arbejdsbeskrivelse for lærerteam på studenterkursus, der så vidt muligt kommer til at ligne hvad Århus akademi har på Hf-området. Forslaget kommer på PR den 1/3.

Der er følgende ændringer/udvidelser i forhold til den arbejdsbeskrivelse, der gælder for teamlærer-arbejdet på HF: Lærerteamet skal - i samarbejde med den enkelte elev - udarbejde en studierapport på 1-3 sider over den enkelte elevs arbejde i almen studieforberedelse[9]

Evaluering

"Intern evaluering" i 2004 - ikke bare "Evaluering m.v." som i 1999

Når man læser STX-bekendtgørelsens kapitel 11 ("Intern evaluering"), kunne man godt få den tanke, at der med reformen ligefrem er etableret et nyt fag: evaluatik. Det er selvfølgelig ikke tilfældet, men der skal evalueres! Rektor skal udarbejde en evalueringsplan, der skal omfatte evaluering af studieplanen (herunder planlægning og gennemførelse af undervisning) - rektor, lærere og elever skal deltage, og evaluering skal ske løbende.

"Alle større projekter skal evalueres særskilt"[10]. Med større projekter menes vel her bl.a. AP, NV og kronologiforløbet i dansk/historie, og man kan også sagtens tænke sig, at hvert AT-forløb skal evalu-eres. Evaluering skal ske skriftligt, idet den skal "forelægges rektor".

Evalueringen af den enkelte elev skal vurdere dennes "faglige, almene og personlige kompetencer", således at en udvikling heraf sikres. Her er noget at se til.

De traditionelle evalueringsredskaber som standpunktskarakterer, årskarakterer, årsprøver, eksamens-karakterer m.v. eksisterer naturligvis fortsat, idet det dog understreges, at den faglige evaluering ikke alene omfatter faglig viden og indsigt, men også "metode". Standpunktskarakterer gives fortsat to gange årligt. Gives karakterer under 6, skal denne ledsages af en kommentar. Dette skal også ske, hvis karakteren ligger 2 eller flere trin lavere end sidst afgivne. Flere fagniveauer end tidligere skal frem-over give både mundtlig og skriftlig årskarakter. Det gælder f.eks. bi, fy og ke B, ma C og ty F B.

Skriftlige årsprøver skal afholdes i fagene dansk og engelsk, A-fag (dog ikke historie) samt i matematik for elever, der ikke afslutter dette fag på C eller B-niveau efter 1. klasse. Der skal være mindst 3 mundtlige årsprøver under eksamenslignende forhold i løbet af 1. kursusklasse, men disse kan placeres frit i løbet af skoleåret. Mundtlig årsprøve til jul i 1. klasse er altså mulig, hvis det skønnes hensigts-mæssigt. Ligesom nu afholdes skriftlige terminsprøver i de fag, der afsluttes skriftligt det pågældende år. En lærerforsamling pr. semester er fortsat en del af evalueringen.

Kvalitetssikringsprojekt

Ud over den interne evaluering af eleverne og undervisningen skal skolen have et overordnet system til evaluering af tilrettelæggelsen og gennemførelsen af uddannelserne.

I januar 2006 fik vi den længe ventede vejledning til bekendtgørelsen om kvalitetssikring[11] og resultat-vurdering, så vi kan se, hvordan ministeriet forestiller sig, at vi skal løse opgaven.

Den 31. januar var HJ, MM og La til et opstartmøde for et kvalitetsudviklingsprojekt med deltagelse af Odder Amtsgymnasium, Skanderborg Amtsgymnasium, Th. Langs HF-kursus, Munkensdam Amts-gymnasium, Tørring Amtsgymnasium og Århus Akademiet og med Amtscentret for undervisning som tovholder.

Ideen med projektet er, at skolerne skal fokusere på kvalitetsudvikling inden for forskellige områder og dele erfaringer og viden, så vi ikke alle skal opfinde det hele selv. Samtidig har vi tre konsulenter fra Amtscentret tilknyttet, som kan videregive de erfaringer, som de har fra en række pilotprojekter.

Vi er i første omgang gået sammen med Th. Langs for at se på de hf-specifikke dele som tutor og fag-familier. Desuden har vi fokus på studieaktivitet og frafald, da det er et påtrængende problem på hf.