Hf-reformen på Århus Akademi

Indholdsfortegnelse

Der asfalteres stadig, mens vi kører …... 3

Introforløbet - 0506. 3

Tutorordning. 3

Tutorefteruddannelse. 4

Status for elektroniske studiebøger 4

Lærerteam.. 4

Udviklingspuljen. 5

Studieplan. 5

Kompetencekatalog. 5

Synopsis. 6

Eksamen på HF efter reformen. 6

Eksamensprojektet på HF. 7

Større skriftlig opgave. 7

Læreplaner og vejledninger 7

Kultur- og samfundsfagsgruppen. 7

Den naturvidenskabelige faggruppe. 8

Informationsmateriale. 8

Optagelse. 9

Uddannelsestid og undervisningstid. 9

Kvalitetssikring og evaluering. 10

Evaluering. 10

Der asfalteres stadig, mens vi kører …

– men ruten er tydeligere og ankomsttidspunktet nærmer sig

Begrebet ”reform” har meget længe været et fast element i ”autoteksten” hos de fleste. Der har vel ikke været afholdt noget møde her på skolen de sidste 1½ -2 år, uden at ordet ”reform” har været nævnt. Men undren, usikkerhed og en fond af ubesvarede spørgsmål i forbindelse med de kommende reformer er nu efterhånden ved at være afløst af viden og tydeligere afklaring – mens det vel ikke helt kan udelukkes, at der også fortsat vil være en vis undren over dette eller hint. HF-reformavisen, som du netop sidder med, har til formål at cementere dette overvejende indtryk af afklaring. Mens vi i det meste af 2004 kun havde foreløbigt reformmateriale at arbejde med, foreligger nu den endelige bekendtgørelse for HF med tilhørende læreplaner for alle fag og ”nyskabelser” i det kommende HF. I HF-reformavisen kan du læse om de generelle reformelementer, som har betydning for alle lærere: hvad sker der f.eks. på eksamensområdet, hvad går det såkaldte ”Eksamensprojekt” ud på osv. Da formålet har været at levere en let læselig informationsavis (og ikke en regelsamling), finder du alle henvisninger i stærkt barberet form samlet for sig. Den ihærdigt interesserede læser kan her hente links til basismaterialet. Som nævnt: en vis undren vil sikkert også fremover være til stede. Vi skal vænne os til begreber som ”uddannelsestid” og ”kursisttid”, pensumbegrebet går al kødets gang og afløses af læreplan og studieplan. Og hvad kommer der så ud af det? Ja, det vil tiden, ruten og vejbelægningen vise.

God læselyst!

Koordinationsudvalget,

La, MM, LK og Sm

Introforløbet - 0506

En klassiker på Akademiet er blevet lovfæstet

Udformningen af introforløbet her på stedet blev behandlet på PR-mødet 1/3-05, og Pædagogisk Udvalg kommer med et endeligt forslag til PR-mødet 27/4-05. Der er dog visse linjer vi allerede her kan pege på. Introperioden afvikles i perioden uge 33-41 med et omfang på i alt 4 uger svarende til 80 - 90 blokke á 75 minutter. Nogle fag er direkte nævnt under introforløbet, mens andre ikke er det. Elementerne fra introforløbet skal videreføres i alle fag, og det er klassens studieplan, der binder det hele sammen. Ansvaret for studieplanen har lærerteamet. En stor del af de bekendtgørelsesfastsatte elementer i introperioden er dækket ind af det nuværende introforløb, men der skal naturligvis foretages justeringer. Det nye er, at fagene forpligtes til at følge op på introforløbet.[1]

Tutorordning

Udvikling af selvstændighed og selvforvaltning – fastholdelse i uddannelsen

Et antal lærere i en klasse skal fremover fungere som tutorer for hver 6-8 elever.[2] Tutorens opgave består i via samtaler i løbet af skoleåret at støtte og følge kursistens udvikling af almene studiekompetencer og personlige kompetencer. ”Selvstændighed og selvforvaltning i forhold til undervisningen” er overordnede mål – fastholdelse i forløbet ligeledes. Samtaler mellem tutor og elev fastholdes i den elektroniske studiebog, som føres af den enkelte elev. Der afvikles i dette skoleår forsøg med tutorordning i tre 1. HF-klasser. Forsøgene evalueres

i løbet af foråret.

Tutorefteruddannelse

Efteruddannelse for hele skolen og for tutorer

Der er nedsat en fællesamtslig arbejdsgruppe, der skal udvikle en tutorefteruddannelse for de kommende tutorer. Fra Århus Akademi deltager Ch og La i arbejdsgruppen. Efteruddannelsen kommer til at foregå som to halve dage i marts/april og i april/august. Da vi skal have mange tutorer på Århus Akademi, vil efteruddannelsen blive skolebaseret. Overskrifterne for kursets indhold er som følger: Tutoren i organisationen, tutoren og etikken, erfaring med tutorfunktion, tutorens værktøjskasse samt praksis omkring tutorfunktionen.

Status for elektroniske studiebøger

Skal medvirke til, at eleverne bevidstgøres om egne læringsmål og evaluering af disse

Der har i indeværende skoleår været kørt forsøg med elektroniske studiebøger bl.a. på ÅA i klasserne 1j, (1k) og 1p. Brugen af studiebøgerne knytter an til ordningen med tutorer og skal sikre, at eleven aktivt inddrages i evaluering af, og målsætning for, eget arbejde i de enkelte fag. Det betyder bl.a. at alle faglærere skal skrive om eleven i egne fag. Dette kan have karakter af at kommentere hvad eleven har skrevet. Der er nedsat en amtslig arbejdsgruppe, hvor Akademiet deltager med GN og LK. Gruppen er kommet så langt, at der har været første præsentation af det nye værktøj. Arbejdsgruppen har med udgangspunkt i skolernes erfaringer udarbejdet produktspecifikation. Det praktiske kodearbejde står supportcenteret for. Meningen er, at værktøjet skal være selvforklarende og altså meget lettilgængeligt. Det bliver præsenteret for kollegerne på den pædagogiske dag 20/6-05.[3]

Lærerteam

En klassiker på Akademiet er blevet lovfæstet

I forbindelse med reformen træder en ordning i kraft, hvor der er krav om lærerteams for de enkelte klasser. Den gode nyhed er naturligvis, at lærerteams er en tradition på ÅA og det er tanken, at vi skal fortsætte med lærerteams nogenlunde som hidtil. Lærerteam får flere administrative opgaver i fremtiden med udarbejdelse af studieplan som den store nyskabelse. I det hele taget bliver der mere planlægningsarbejde til lærerteam. I Pædagogisk Udvalg er der tanker om, hvordan vi for fremtiden organiserer lærerteams. En af ideerne er, at lærerteamet bliver lig tutorerne. Dvs. det er den samme gruppe på måske tre lærere der varetager begge funktioner. Dette er specielt for at smidiggøre og afbureaukratisere arbejdet og mødeaktiviteten. De forskellige lærerteammodeller blev behandlet på PR-mødet 1/3-05, og Pædagogisk Udvalg kommer med et endeligt forslag til PR-mødet 27/4-05.

Udviklingspuljen

Efteruddannelse til det professionelle lærerteam

Skolen har søgt midler fra den amtslige udviklingspulje til efteruddannelse af lærerteam. Amtet lægger op til at efteruddannelsen skal fokusere på en række emner: Evaluering og kvalitetssikring, lærerrollen i det flerfaglige samarbejde og i teamsamarbejdet, udviklingen fra elev til studerende ved hjælp af studieplan, portfolio, logbog og studiebog samt progression og variation i arbejds- og undervisningsformer ved hjælp af kompetencekataloget. Derudover har vi valgt to emner som er mere specifik for hf: Tutor mellem klassens lærere, lærerteamet og studievejlederne samt introduktionskursus og studieværksted.

Studieplan

Fælles forpligtende beskrivelse af klassens forløb

Plan over kursistens samlede undervisning og skriftlige arbejde. Der er tale om en plan for, hvor langt kursisten skal nå på bestemte tidspunkter i forløbet, både fagligt og alment. Studieplanen skal ligge tilgængelig på skolens hjemmeside og opdateres løbende. Der er desuden krav om, at studieplanen skal sikre styrkelse af kursisternes formidlingsevner, it-kompetence og bevidsthed om egne læreprocesser og arbejdsformer.[4] Studieplanen skal blandt andet fastlægge ansvarsfordelingen mellem klassens lærere, beskrive progression og variation i brugen af forskellige arbejdsformer samt opbygning af faglige, almene og personlige kompetencer. Studieplanen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside. Der er nedsat en fællesamtsligt arbejdsgruppe til udvikling af en skabelon for studieplaner. It-supportcenteret vil ud fra arbejdsgruppens kravspecifikationer udvikle let tilgængelige web værktøjer. Ministeriet planlægger at udsende en skabelon for studieplanen efter påske[5].

Kompetencekatalog

Flerfaglige kompetencer og udvikling fra kursist til studerende

Kompetencerne i kompetencekataloget er delt i tre. Almene studiekompetencer, it-kompetencer og personlige kompetencer. Meningen er, at kursisten skal kunne vurdere sin egen udvikling i de nævnte kompetencer og styrke kursistens selvstændige læring – udviklingen fra kursist til studerende. Kompetencerne skal ses i en større sammenhæng. Den fælles plan for kompetenceudviklingen beskrives i studieplanen, begrebet introduceres i introkurset og den enkelte kursists kompetenceudvikling følges af tutoren og beskrives i studiebogen. De fælles planer for introduktion af og undervisningen i kompetencerne beskrevet i kompetencekataloget skal beskrives i studieplanen for klassen. Studieplanen skal som tidligere beskrevet sikre, at kompetenceudviklingen er planlagt så de enkelte elementer indgår i en naturlig sammenhæng i forhold til fagene, og så kompetencerne bliver brugt i fagene. Det løbende arbejde med at sikre den enkelte kursists kompetenceudvikling tages op af tutoren i samtalerne med kursisten og beskrives af kursisten i studiebogen.

Synopsis

Synopsis er en ny arbejdsform som med reformen bliver et obligatorisk redskab i visse fag – både til eksamen og i undervisningen

Synopsisbaseret eksamen er en nyskabelse på både stx og hf. Synopsisbegrebet er svært at få indkredset helt præcist, men en definition kan findes i hf-bekendtgørelsen under eksamensprojektet.[6] Her hedder det bl.a., at synopsen skal indeholde en problemformulering, en oversigt over de problemstillinger, der er arbejdet med, et metodeafsnit og en konklusion. Der arbejdes i øjeblikket på at udarbejde en lokal definition på synopsis, som kan anvendes i flere forskellige fag. Dette arbejde præsenteres i løbet af foråret. Synopsis indgår i følgende sammenhænge på HF: Eksamensprojektet, kultur- og samfundsfagsgruppen, mediefag C, datalogi C og psykologi C. Desuden indgår det også i en del fag på STX.

Eksamen på HF efter reformen

Fremtidens HF-ere skal stadig til mange prøver, men muligheden for 2. prøveforsøg bortfalder og i udregningen af eksamenskvotienten belønnes elever, der tager fag på høje niveauer.

Fremtidens HF-eksamensbevis består fortsat altovervejende af eksamenskarakterer – eneste eksamensfri fag på HF er fortsat Idræt C., idet også de praktisk-musiske fag billedkunst C og musik C, der tidligere var eksamensfri, fremover afsluttes med en mundtlig prøve. Samlet set bliver der imidlertid ikke tale om flere prøver for den enkelte elev, idet de to faggrupper ”Naturvidenskabelig faggruppe” og ”Kultur- og samfundsfaggruppe” begge afsluttes med én mundtlig prøve. Antallet af obligatoriske skriftlige prøver forøges med én, således at alle HF-elever fremover skal aflægge skriftlige prøve i dansk A, engelsk B og matematik C – hidtil har man kunnet afslutte en HF-eksamen med kun to, nemlig i dansk A og matematik C.[7] På den mere tekniske side af eksamensforholdene sker der også ændringer. Således bortfalder efter al sandsynlighed muligheden for andet prøveforsøg, idet det i udkastet til bekendtgørelsen[8] i § 8 hedder ”Elever/kursister i de 2- og 3-årige gymnasiale uddannelser kan ikke deltage i en tidligere aflagt prøve eller eksamen på ny.” Undtaget herfra er elever, der gennemfører et skoleår på ny (omgængere). Aflæggelsen af 2. prøveforsøg i aug. 2005 bliver formodentlig den sidste af sin art. Sygeeksamen vil naturligvis fortsat blive afholdt, men er der tale om prøver bestående af flere dele, er der kun mulighed for sygeeksamen i den del, der ikke er aflagt. Denne bestemmelse vil bl.a. fremover gælde for matematik C. En elev, der gennemførte den skriftlige del i foråret, men var sygemeldt til den mundtlige, kan kun aflægge sygeeksamen i mundtlig matematik. Endelig tyder alt på, at der i udregningen af eksamenskvotienten for de fire gymnasiale uddannelser vil blive tale om ekstra belønning til elever, der har gennemført fag på høje niveauer. ”Fag på A-niveau tildeles vægten 2, fag på B-niveau tildeles vægten 1,5, fag på C-niveau tildeles vægten 1.” (ibid.) Klager over prøver følger overvejende de nugældende regler. Hvis der som følge af en klage afholdes omprøve, kan det resultere i en lavere karakter. Er der imidlertid alene tale om ombedømmelse, kan denne ikke resultere i lavere karakter.

Eksamensprojektet på HF

Mundtlig eksamen på grundlag af synopsis, 2-3 fag

En nyskabelse på HF er det såkaldte ”Eksamensprojekt”, der udarbejdes inden for de sidste 6 uger af undervisningen. Projektproduktet er en synopsis, der danner grundlag for en efterfølgende individuel mundtlig prøve med ekstern censur. Der kan arbejdes individuelt eller i gruppe og det skal være flerfagligt, dvs. at det skal udarbejdes i 2-3 fag efter elevens eget valg. Vejleder(ne) skal godkende problemformuleringen, der er en del af synopsis.[9]

Større skriftlig opgave

En gammel kending – med en enkelt stramning: B-niveau

SSO, som større skriftlig opgave vist efterhånden bare hedder, vil fortsat eksistere som en del af en HF-eksamen.[10] Rammerne er de kendte: 7 døgn til besvarelse af en individuel opgave, hvis titel vejleder(ne) formulerer og som eleven ikke må kende på forhånd. Opgaven kan, som også i dag, være flerfaglig (2-3 fag) eller enkeltfaglig. Et nyt krav er imidlertid, at mindst et opgavefag[11] skal være på B-niveau, dvs. at eleven skal følge undervisningen i faget på B-niveau eller have aflagt prøve på B-niveau i det.

Læreplaner og vejledninger

Læreplanerne er klar – vi venter stadig på vejledningerne

Læreplanerne for HF er alle udkommet i december. En oversigt over læreplanerne kan findes på ministeriets hjemmeside[12]. Vejledningerne er i skrivende stund ikke færdiggjort. Nogle vejledninger er i midlertidige udgaver gjort tilgængelige på nettet – f.eks. via de faglige foreningers hjemmesider.

Kultur- og samfundsfagsgruppen

Et stort nyt fag hvor der skal tænkes på tværs af discipliner

Kultur- og samfundsfagsgruppen er sammensat af fagene Historie B, Samfundsfag C og Religion C. Læreplanen for faget kan ses på ministeriets hjemmeside[13]. Fagene skal samarbejde og afsluttes med én eksamen, hvor der skal demonstreres en flerfaglig indgang til stoffet. Fagene har en del naturlige berøringsflader men der er også områder, hvor det er usikkert hvordan fagenes traditionelle faglighed skal indgå i den nye konstruktion. En interessant nyskabelse i faget er at eksamen er synopsisbaseret (se dette punkt). Der gives 3 timers forberedelse på baggrund af 8-12 normalsider ukendt bilagsmateriale og eksaminationen er på 45 minutter. De problemfelter som oftest kommer op har at gøre med fagenes ligeværdighed, mulighederne for efteruddannelse samt fagligheden i undervisningen og til eksamen. En speciel problemstillinge for dette fag er hvordan fagenes uddannelsestid fordeles over de 2 år. Dette er formelt afklaret i og med at ”kursets leder beslutter, hvordan den uddannelsestid, faggrupperne er tildelt, fordeles mellem de enkelte fag, så faggruppernes særfaglige mål tilgodeses bedst muligt”[14]. Men det bliver spændende at se, hvordan det gøres i praksis. Heldigvis er der en del udviklingsarbejde i gang omkring det nye fag. De faglige foreninger har i samarbejde med UVM oprettet en gruppe som har lavet eksemplariske forløb og afholdt kurser over hele landet. I denne gruppe sidder MM, GG og Hb. Ligeledes er der lavet en gruppe i Århus Amt som har udbudt et 20 timers kursus for alle lærere i de tre fag. I denne gruppe sidder MM.

Den naturvidenskabelige faggruppe

En sammenlægning som kræver noget af de involverede fag

Den naturvidenskabelige faggruppe i 1. hf er sammensat af fagene Biologi C, Geografi C og Kemi C. Læreplanen for faggruppen kan ses på ministeriets hjemmeside[15]. Fagene skal samarbejde og afsluttes med én eksamen, hvor der skal demonstreres en flerfaglig indgang til stoffet. Samarbejdet mellem de tre fag er ikke decideret naturligt, idet kemi og geografi har ret få berøringsflader. Dog har biologi heldigvis gode samarbejdsmuligheder til begge de andre fag. Nogle af de problemfelter, som ofte kommer op har at gøre med tværfaglighed kontra kernestof, faglig fordybelse, planlægning samt fagligheden i undervisningen og til eksamen. Der arbejdes hårdt landet over for at give den ny faggruppe en god start. Århus Amt har udbudt et 20 timers efteruddannelseskursus opbygget af to halve kursusdage med mellemliggende hjemmearbejde i grupper på de enkelte skoler. Hjemmearbejdet består i at udarbejde forløb og/eller årsplaner, og disse lægges derefter i en fælles konference til gensidig inspiration. Alle kolleger fra de tre faggrupper på Akademiet deltager i kurset, og Nø og Ld sidder i arrangørgruppen. Af andre tiltag kan nævnes det konsortium, der blev dannet efter hf-dagen i Odense i foråret 2004. Konsortiet har produceret noget materiale, der vil blive lagt på www.emu.dk, og har i foråret planlagt to kursusdage på Fyn. Kr og Ld har været associerede medlemmer af dette konsortium.

Informationsmateriale

Informationsmateriale til kommende elever om hf-reformen

”Ungdomsuddannelserne i Århus Amt” er et fælles hefte for alle ungdomsuddannelser i Århus Amt. Heftet blev udgivet af Århus Amt ultimo oktober 2004 og er sendt ud til alle 9’ende og 10’ende klasses elever i Århus Amt. Primo marts følger heftet ”Uddannelser for voksne i Århus Amt.” I begge hefter beskrives hf generelt samt hf og studenterkursus på Århus Akademi. Da Århus Akademi er områdebeskriver for hf, skriver vi både det generelle afsnit om hf samt de to afsnit om uddannelserne på Århus Akademi. Rektorgruppen besluttede i efteråret at udgive fælles hefter om stx og hf efter reformen med et indstik fra den enkelte skole om studieretninger, linjer og andre specielle forhold. Også i dette tilfælde har Århus Akademi haft ansvaret for hf-heftet, foruden selvfølgelig vores eget indstik om hf på Århus Akademi. I forbindelse med omlægningen af vores hjemmeside, har vi også revideret beskrivelserne af uddannelserne på Århus Akademi. Vi har i den forbindelse genbrugt den grundtegning af hf efter reformen, som blev udviklet til heftet om ungdomsuddannelserne i Århus Amt og til hf-heftet. Studenterkursussiderne er revideret så de grafisk fremstillinger stemmer overens med fremstillingen i heftet om ungdomsuddannelser i Århus Amt. I skrivende stund mangler der en opdatering af siderne om gsk, da vi afventer den landsdækkende hjemmeside, der skal beskrivelse den nye struktur for gymnasial supplering.

Optagelse

Optagelse til det nye hf og orienteringsmateriale om valg forud for optagelsen

Optagelse på ungdomsuddannelser og på videregående uddannelser foregår via en hjemmeside: www.optagelse.dk Her kan man enten tilmelde sig elektronisk med en digital signatur som identifikation eller printe, udfylde og sende ansøgningsskemaet. Det fælles elektroniske ansøgningsskema giver desværre anledning til et par problemer. Det fælles ansøgningsskema indeholder ikke alle de oplysninger, som vi skal bruge, det betyder, at vi under alle omstændigheder skal bede eleverne om at udfylde et supplerende skema. Desuden har eleverne ikke deres eksamenspapirer fra folkeskolen på elektronisk form, erfaringerne fra tidligere år siger, at vi skal rykke mange gange, hvis vi ikke får eksamenspapirerne indsendt sammen med ansøgningsskemaet. Derfor har vi lavet vores egen udgave af ansøgningsskemaet til elever, der ikke kommer direkte fra folkeskolen. Og vi vil lave et supplerende skema til de få elever, der kommer direkte fra folkeskolen. Sammen med ansøgningsskemaet sender vi et lille hefte, der beskriver de valg kommende elever skal foretage, før de starter på Århus Akademi. De kan vælge en linje: Pædagogisk linje, matematik-fysik linjen, film-tv linjen eller en af de tre sproglige linjer (fransk, spansk eller tysk). Hvis ikke de vælger en linje kan de vælge et af fagene: Fransk fortsætter, fysik eller tysk fortsætter. Desuden skal de kommende elever prioritere de fem praktisk/musiske fag: billedkunst, design, drama, multimedie (svarende til det nuværende film-tv) og musik. Vi gør opmærksom på, at de ikke kan være sikre på at få deres højeste prioritet, da vi ønsker, at eleverne i én klasse så vidt muligt skal have det samme praktisk/musiske fag.

Uddannelsestid og undervisningstid

Efter reformen skelnes mellem uddannelsestid og undervisningstid

Uddannelsestiden ses fra kursistens side, undervisningstiden ses fra lærerens side, og de to tider er ikke sammenfaldende. Aflønningen for opgaveevaluering er i overenskomsten knyttet til elevtiden til skriftlige arbejder således at der ydes for hver elev 10 % af elevtiden til almindelige opgaver og 15 % af elevtiden til større skriftlig opgave og til eksamensprojekt. Cirka 75 % af elevtiden til skriftlige arbejder er fordelt i bekendtgørelsen til dansk, engelsk, matematik, naturvidenskabelige faggruppe, sprogfag og valgfag med skriftlig eksamen. De resterende 25 % af elevtiden til skriftlige arbejder fordeles lokalt af rektor.

Kvalitetssikring og evaluering

Evaluering, kvalitetssikring og dokumentation af hvordan vi udfylder de givne rammer

Sammen med uddannelsesreformerne, hvor skolerne har fået større råderum til selv at tage beslutninger inden for de givne rammer, har vi fået en bekendtgørelse om kvalitetssikring og evaluering, der stille ekstra krav til kvalitetssikring og evaluering og ikke mindst krav til dokumentation af, hvad vi foretager os for at leve op til bekendtgørelsen. For at leve op til bekendtgørelsen uden at flytte fokus væk fra undervisningen og eleverne, og uden at give os selv unødigt ekstra arbejde, forsøger vi med en strategi, hvor de enkelte elementer i bekendtgørelsen så vidt muligt kan gennemføres som en del af det arbejde, som vi alligevel udfører, og i sammenhænge hvor det forekommer naturligt at stille de spørgsmål, der er relevante i forbindelse med kvalitetssikring og evaluering. Hovedpunkterne i bekendtgørelsen om kvalitetssikring og evaluering er fordelt som følger: Overgangen fra grundskolen evalueres og dokumenteres mest oplagt i forbindelse med studievejledernes indslusningssamtaler. Den faglige progression i uddannelsesforløbet og uddannelsens formål beskrives i studieplanen. Beskrivelsen modsvares af en beskrivelse af hvordan forløbet evalueres og dokumenteres af tutorer og lærerteam i studiebøgerne og i den realiserede studieplan. Elevernes og kursisternes vurdering af tilrettelæggelsen af uddannelsesforløbet og hvordan vurderingen inddrages. Der udarbejdes et spørgeskema til periodisk evaluering af undervisningen og progressionen i kompetenceudviklingen. Faglig og pædagogisk ajourføring af lærernes kvalifikationer. Status for lærernes kompetenceudvikling lægge ind som en del af MUS-samtalerne. Indberetninger fra censorer samt resultatet af eventuelle eksterne evalueringer inddrages. (ledelsen) Sammenhæng med aktuelle behov og erfaringer i de videregående uddannelser samt de uddannedes overgang til og fordeling på de videregående uddannelser inddrages. Forsøges organiseret på regional eller statslig plan. Gymnasieafdelingen forventer at kvalitetsbekendtgørelsen implementeres i løbet af et par år. Der vil komme en vejledning til maj[16].

Evaluering

Udvikling af evalueringsmetoder

Akademiet er med i en arbejdsgruppe der arbejder med, hvordan vi kan evaluere i fremtiden, uden at evaluere os ihjel. Titlen for arbejdsgruppen er ”Ikke mere, men bedre evaluering”. I arbejdsgruppen sidder for Akademiet Dj. I forlængelse af arbejdsgruppen har vi en intern arbejdsgruppe bestående af GN, An og LK. Den interne gruppe arbejder med afprøvning af ideer. F.eks. afprøves i øjeblikket ”Den evaluerende lærer-elev samtale” i 1j, hvor hver blok begyndes med en 5 minutters evaluering af en elev i de øvriges påhør.

---