Siden vores første reformavis er læreplaner og vejledninger til HF-reformen kommet på plads, og vi har lavet rammer for, hvordan vi implementerer reformen på Århus Akademi, enten i form af vedtagne arbejdsbeskrivelser eller i form af eksemplariske forløb.

Vi mangler at definere en fælles opfattelse af, hvordan vi beskriver og bruger en række fælles pædagogiske redskaber for eksempel taksonomi og synopsis.

Reformavisen har desværre ikke modtaget læserbreve eller andre indlæg fra kollegerne. Vi opfatter de manglende indlæg som et udtryk for, at alle har travlt med reformarbejdet.

Reformen er politisk defineret som udgiftsneutral. Med kravet om øget samarbejde vil lærerteams og den enkelte lærer opleve, at økonomien sætter nogle begrænsninger. Det betyder, at vi skal være bevidste om, hvordan vi bruger tiden til individuel og fælles forberedelse, samtidig med, at vi skal blive bedre til at lave vidensdeling, så vi ikke alle skal genopfinde det samme materiale eller de samme metoder.

MM, HJ, Sm og La

Lærerteams

Omdrejningspunkt

Man skal frem til § 37 i HF-Bekendtgørelsen, før begrebet "lærerteam" nævnes første gang. I skolens hverdag har det - hvis man underviser i 1.HF - haft en anderledes fremtrædende plads med mange teammøder og individuelle overvejelser hos den enkelte lærer. Det er derfor på ingen måde en nyhed, at lærerteams har opgaver "med hensyn til undervisningens planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling." (§ 37, stk.2) - en formulering, der kan tage sig ganske fredelig, ja måske endda ligefrem gammelkendt ud. Realiteten er imidlertid noget mere fordringsfuld.

Den nugældende arbejdsbeskrivelse for lærerteams, der blev drøftet i PR i marts, giver et klart indtryk af dette. Når hertil kommer, at der er sammenfald mellem teamlærere og tutorer, så er der noget at se til. I løbet af efteråret afholdtes over tre eftermiddage teamkursus, sidste gang 23.11. I denne forbindelse har avisen interviewet MM som var med på kurset. Hans overordnede vurdering er, at kurset præsenterede en række redskaber, som kunne hjælpe teamlærere i dagligdagen. Der var dog tale om mange forskellige modeller. Derfor er det nok kun den daglige praksis, som kan vise, hvor meget af det vi kan bruge. Desuden manglede der indimellem fokus på HF og de helt konkrete problemstillinger vi står med her.

Tutorordning

Udvikling af selvstændighed og selvforvaltning - fastholdelse i uddannelsen

På Århus Akademi er tutorordningen organiseret på den måde, at hver af de 3 lærere i hvert lærerteam fungerer som tutor for 1/3 af klassens elever. Tutorens opgave består i via samtaler i løbet af skoleåret at støtte og følge kursistens udvikling af almene studiekompetencer og personlige kompetencer. "Selvstændighed og selvforvaltning i forhold til undervisningen" er overordnede mål - fastholdelse i forløbet ligeledes.

Samtaler mellem tutor og elev fastholdes i den elektroniske studiebog, som føres af den enkelte elev. Tutorordningen på 1. årgang er godt i gang. Den første tutorsamtale er afholdt med stort set alle elever. De to næste samtaler afholdes i dec./jan. og i april måned. Det har forlydt fra kolleger, at tutorordningen virker godt, reelt set virker den godt for de gode og problemfrie elever, der formentlig også ville være gode og problemfrie uden tutorordning. I forhold til de lidt mere problematiske elever er den største "hurdle" at få dem til at møde op til tutorsamtalen, og er de først mødt op bliver det næste problem at få dem til at skrive i studiebogen. Om eleven får fulgt op på det, der skrives i studiebogen, ved vi ikke noget om endnu, da de næste tutorsamtaler som nævnt afholdes i december/januar måned.

I skoleåret 05/06 arbejdes der med tutorordning i 2. j som en fortsættelse af forsøget fra sidste skoleår, hvor der skal opsamles erfaringer til næste skoleår. Tutoren i 2. j fortsætter med de samme elever på 2. årgang, hvor man kun som dansk og historielærer fortsætter med at have klassen til undervisning. Den umiddelbare oplevelse er, at det her i 2. HF bliver (endnu) sværere at mødes med eleverne, også selvom man har en klar aftale om mødetidspunktet.

Tutorefteruddannelse

Første runde

Der har været afholdt to halve kursusdage: 11.05.05 for alle kolleger og 29.08.05 for tutorer i dette skoleår.

På Opslagstavlen kan man under mappen AA_Reformen finde AA_Tutor, hvor der ligger materiale fra de to kursusdele. På kurset 11.05. var der forslag om oprettelse af et forum til erfaringsudveksling. Er der behov for en sådan konference?

Kompetencekatalog

Flerfaglige kompetencer i praksis

Der arbejdes med kompetencebegrebet fælles for klassen i studieplanen på Lectio og individuelt for den enkelte elev i studiebogen i det amtslige studiebogssystem. Lectio har prædefineret en række kompetencer med tilhørende underinddelinger: faglige, almene, personlige, sociale og it kompetencer. De prædefinerede kompetencer i Lectio bliver brugt af lærerteams, men de har på grund af arbejdspres i forbindelse med reformerne endnu ikke været diskuteret på skolen, så der er brug for, at vi får diskuteret, om de er dækkende.

Studiebog

Et værktøj til at udvikle og fastholde kompetencer

Som en del af reformen startede vi på Århus Akademi også på studiebøger i august. De elektroniske studiebøger, som vi har anvendt, er udviklet af ACU Århus i samarbejde med lærere fra forskellige skoler. Der har fra starten været nogen usikkerhed omkring den måde, studiebøgerne er bygget op på, men et sejt træk med kurser for alle tutorlærere har medført, at stort set alle klasser har afviklet deres første tutorsamtaler med basis i den elektroniske studiebog. Eleverne har haft forholdsvis nemt ved anvendelsen af studiebogen - som skrevet andetsteds har problemet snarere været at få dem til at skrive i den som krævet.

Studieplan

Overblik for kursister og lærere - samt resten af verden...

Kort tid efter skolestart følte vi os nødsaget til at se på et nyt system til at håndtere den elektroniske studieplan. Det stod klart, at systemet fra ACU Århus ikke honorerede vores krav, og der var desuden til stadighed fejl og mangler i systemet. Som en konsekvens valgte vi at skifte system og har nu integreret studieplanen i Lectio, hvor vi i forvejen håndterer skema, karakterer og meget andet.

Integrationen med Lectio har medført en række fordele:

Når man planlægger forløb, kan man automatisk se, hvor mange blokke der er indeholdt i forløbet.
Man kan i forløbet skelne mellem realiseret og planlagt, så der løbende kan justeres på forløbenes timetal og indhold.
Det er muligt at vedhæfte vejledninger, artikler o.l., som kun kan ses af de klasser, som er relevante.
Man kan se en samlet grafisk oversigt over alle fag og faggruppers planlægning og afholdelse af forløb, hvilket giver et godt samlet overblik.

Som med studiebogen har kollegerne fået en introduktion til systemet, som følges op af flere kurser i løbet af året. Med de nye muligheder, som ligger i studieplanen, skal vi løbende diskutere brugen af studieplan i forhold til FC-intranettet, da der er en del overlapninger.

I starten af november udkom den elektroniske studieplan fra UNI-C. Vi må løbende følge udviklingen og se om dette redskab skal anvendes på sigt.

Værksted

Et træningsrum for kompetenceudviklingen

På PR-mødet onsdag d. 27.-4.-05 var der under pkt. 3 et detaljeret forslag til anvendelsen af værk-stedstimer for efterårs- og forårssemesteret. Man kan se på evalueringen fra lærerteams, at denne skabelon er anvendt de fleste steder og at den har været en stor hjælp i den konkrete planlægning. Ved evalueringen af værkstedstimerne fremgik det bl.a., at forslaget til fordeling af timerne var lavet på forhånd, da det sparede megen tid. Der er stadig lidt praktiske problemer omkring planlægning, tidsfrister og placering af timer, men meget tyder på, at det er begyndervanskeligheder.

Uddannelsestid og kursisttid

Fordeling af kursisternes tid på uddannelsestid, kursisttid og andre aktiviteter

Elevens uddannelsestid på mindst 1625 timer fordelt over de to år på HF omfatter den samlede lærestyrede elevaktivitet. Op til 7 % af uddannelsestiden kan bruges på intern evaluering, fælles-arrangementer eller tværgående aktiviteter. Op til 20 % kan gennemføres som virtuel undervisning. Ud over elevens uddannelsestid skal eleven bruge tid på forberedelse, skriftlige opgaver, officielle prøver, gennemførselsvejledning, frivillig undervisning, studiekredse og eventuelle lektiecafetimer. Den tid, eleven bruger på skriftlige arbejder, kaldes kursisttid og skal have et omfang på mellem 350 og 450 timer i løbet af de to år på HF.

Introforløbet

Evaluering af første gennemløb

Introduktionsforløbet på Århus Akademi afvikles i perioden fra sommerferien til efterårsferien, omfanget er på 4 uger, hvilket svarer til 80-90 blokke aŽ 75 minutter. Pædagogisk Udvalg har evalueret det første gennemløb af introduktionsforløbet, der er afviklet i dette skoleår. Lærerteams, faglærere og elever har evalueret introduktionskurset, der kan ses på følgende link:

http://intern.aarhusakademi.dk/eval.htm

Lærerteam og faglærere:

Det er afgørende, at faglærerne melder tilbage, hvad de har udført af introduktionsforløbet, så teamlærerne kan overskue, om alle elementerne er "udført".

Eleverne:

Det er nødvendigt at guide eleverne igennem evalueringen, således at man sikrer, at de åbner den vedlagte fil, hvor introduktionskurset var beskrevet. Dermed kunne eleverne have evalueret hele introduktionsforløbet i stedet for kun de første 2-3 uger.

En del fag er nævnt direkte i introduktionsforløbet, mens andre ikke er. Elementerne fra introduktions-forløbet skal videreføres i alle fag, og det er klassens overfaglige studieplan, der binder alle elementerne sammen. Som bekendt er det lærerteamet, der har ansvaret for klassens overfaglige studieplan.

Den naturvidenskabelige faggruppe

Flerfagligt samarbejde i praksis og kursus før eksamenspremieren

Den naturvidenskabelige faggruppe i 1. HF er sammensat af fagene Biologi C, Geografi C og Kemi C. Læreplanen for faggruppen kan ses på ministeriets hjemmeside[1].

Samarbejdet mellem de tre fag er ikke decideret naturligt, idet kemi og geografi har ret få berørings-flader. Dog har biologi heldigvis gode samarbejdsmuligheder til begge de andre fag.

Det kræver et meget stort planlægningsarbejde at være to eller 3 sammen om at undervise i "det samme fag" samtidig med, at faglærerne skal sørge for, at det fagfaglige kernestof dækkes.

I forbindelse med time-fagfordelingen sørgede Tine for, at hver enkelt faglærer fik klasser sammen med så få andre lærere som muligt. Det betyder at der er klasser med 3 lærere i den naturvidenskabelige faggruppe og klasser med kun 2 lærere, da flere kolleger har kompetencer i 2 af de 3 fag. Der arbejdes (i flere klasser) med en inddeling af året på 3 perioder, der hver især afsluttes med et udvidet gruppearbejde, den sidste periode afsluttes med et projekt. I forbindelse med fremlæggelsen af gruppe-arbejde/projekt, kan det være problematisk at flere lærere skal være tilstede samtidigt. Der er ikke afsat lønmidler til at der kan være 2 eller 3 lærere tilstede i den samme blok. Det er indtil nu klaret ved, at der gives lektiecafé-timer til dem, der ikke har undervisningen i den pågældende blok. I forlængelse af det fællesamtslige kursus, der blev afholdt for alle lærere i den naturvidenskabelige faggruppe i Århus Amt sidste skoleår, vil der til foråret blive afholdt et kursus i eksamen for lærerne.

Kultur- og samfundsfagsgruppen

Flerfaglighed og samarbejde

Vi er nu kommet godt i gang med undervisningen i kultur- og samfundsfagsgruppen. I foråret blev det besluttet, at der skulle udarbejdes et eksemplarisk to-årigt forløb, som kollegerne i faggruppen kunne trække på, når der skulle planlægges. Dette forløb lå færdigt i starten af august. De fleste klasser anvender dette forløb som udgangspunkt, men naturligvis med forskellige tilretninger. Som en udløber af dette projekt er der i samfundsfag udarbejdet en konkret udmøntning af samfundsfagsdelen det første år.

Fokus er nu på det første tværfaglige projekt i faggruppen, som for næsten alle klassers vedkommende bliver et samarbejde mellem historie og samfundsfag.

Som i den naturvidenskabelige faggruppe hersker der stadig en del spænding omkring den flerfaglige eksamen.

Eksamen på HF efter reformen

"Tre-i-een", knald eller fald og særlig honorering

HF-eksamensbeviset anno 2007 består altovervejende af eksamenskarakterer - eneste eksamensfri fag på HF er fortsat Idræt C. Alle andre fag/flerfaglige forløb afsluttes med prøve med ekstern censur. I denne forbindelse kan den naturvidenskabelige faggruppe se frem til premieren på én mundtlig prøve for tre fag (biologi, geografi og kemi) allerede maj/juni 2006.

Elever, der vælger engelsk A, matematik B eller et praktisk/musisk fag B skal ikke aflægge prøve i en B, ma C og praktisk/musisk fag C. (HF-bekendtgørelsen, § 63, stk.2) Dette er et nyt element, idet man i det gamle HF skulle aflægge prøve i et fag uanset, om det indgik som valgfag. Man kan overveje, om dette er til fordel for eleven: i forbindelse med matematik C og praktisk/musisk fag kan der opstå problemer ved evt. valgfagsskifte, hvorfor skolen da også vil opfordre eleverne til at aflægge prøven under alle omstændigheder.

På den tekniske side af eksamensforholdene er muligheden for andet prøveforsøg som forventet bort-faldet. Undtaget herfra er naturligvis elever, der gennemfører et skoleår påny (omgængere), hvilket fortsat kræver godkendelse af rektor. Aflæggelse af 2. prøveforsøg i maj/juni 2006 for nuværende 2. HFŽere bliver derfor den sidste af sin art.

Sygeeksamen vil naturligvis fortsat blive afholdt, men er der tale om prøver bestående af flere dele, er der kun mulighed for sygeeksamen i den del, der ikke er aflagt. Denne bestemmelse vil fremover gælde for bl.a. ma C.

Klager over prøver følger overvejende de nugældende regler. Hvis der som følge af en klage afholdes omprøve, kan det resultere i en lavere karakter. Er der imidlertid alene tale om ombedømmelse, kan denne ikke resultere i lavere karakter.

På eksamensbeviset anføres kun karakterer for det højeste niveau, eksaminanden har gennemført. (Bilag 4). I udregningen af eksamenskvotienten er der bl.a. tale om ekstra belønning til elever, der har gennemført fag på høje niveauer. Fag på A-niveau tildeles således vægten 2, fag på B-niveau vægten 1,5 og fag på C-niveau vægten 1. Vægtning finder også sted på et andet område, idet SSO, eksamens-projektet og den naturvidenskabelige faggruppe på HF vægtes hver med 1,5, mens kultur- og samfundsfagsgruppen tildeles vægten 2.

Større skriftlig opgave: B-niveau

B-niveau og fremmedsprog

SSO er som bekendt fortsat en del af en HF-eksamen. Rammerne er de kendte: eleven har 7 døgn til besvarelse af en individuel opgave, hvis titel vejleder(ne) formulerer og som eleven ikke må kende på forhånd. I bilaget formuleres det eksplicit, at titlen udover fagspecifikke (evt. flerfaglige) krav) skal "inddrage nogle aspekter eller være ledsaget af bilag, der ikke er blevet drøftet under vejledningen." Dette er helt i overensstemmelse med det gamle SSO-bilag.

Opgaven kan, som også i dag, være flerfaglig (2-3 fag) eller enkeltfaglig. Et nyt krav er imidlertid, at mindst et opgavefag skal være på B-niveau, dvs. at eleven skal følge undervisningen i faget på B-niveau eller have aflagt prøve på B-niveau i det.

I det gamle HF krævede det dispensation, hvis eleven ønskede at skrive opgaven på fremmedsprog. Her er der sket en liberalisering. Skrives opgaven enkeltfagligt i et fremmedsprog, kan opgaven nu uden videre skrives på det pågældende sprog. Er der tale om en flerfaglig større skriftlig opgave, hvor engelsk, tysk eller fransk indgår som fag, kan den skrives på et af de tre sprog. Til opgaver på fremmedsprog stilles imidlertid de samme krav til den sproglige udformning "som hvis opgaven var skrevet på dansk." Ved bedømmelsen af opgaven regnes det ikke i sig selv positivt, at opgaven er skrevet på et fremmedsprog. Fremtiden vil vise, hvor udbredt det bliver at skrive flerfaglig SSO - på engelsk, tysk eller fransk.

Eksamensprojektet på HF

"EP"- gruppeprojekt og individuel mundtlig prøve

En nyskabelse på HF er det såkaldte "Eksamensprojekt", som vi i skoleåret 2006-07 skal høste de første erfaringer med. Det er blevet sagt om EP (fremtidigt kælenavn?), at det er resultatet af "to-stole-princippet". Fremtiden vil vise, om dette princip, der opererer med muligheden for gruppeprojekt, men krav om individuel mundtlig eksamen, er et entydigt negativt princip at følge.

Der arbejdes med EP inden for de sidste 6 uger af undervisningen i 4. semester. I slutningen af EP-perioden afleveres en synopsis, der danner grundlag for en efterfølgende individuel mundtlig prøve med ekstern censur. Der kan arbejdes individuelt eller i gruppe, og EP skal være flerfagligt, dvs. at det skal udarbejdes i 2-3 fag efter elevens eget valg. Vejleder(ne) skal godkende problemformuleringen, der er en del af synopsis. Selve synopsisbegrebet er i bilaget defineret ved hjælp af syv delelementer, hvoraf nogle nok kan give anledning til overvejelse, således f.eks. kravet om en "oversigt over, hvilke metoder der er anvendt i arbejdet". Selve den mundtlige prøve består i elevens præsentation og fremlæggelse af synopsen samt uddybende spørgsmål fra "eksaminator". Hvem denne så er af de mulige flere vejledere, ja, det er jo nok op til ledelsen.

Synopsis

Et nyt redskab i undervisningen og til eksamen

Synopsisbaseret eksamen er en nyskabelse på både stx og HF. Synopsisbegrebet er svært at få indkredset helt præcist, men en definition kan findes i HF-bekendtgørelsen under eksamensprojektet. Her hedder det bl.a., at synopsen skal indeholde en problemformulering, en oversigt over de problem-stillinger, der er arbejdet med, et metodeafsnit og en konklusion.

I første udgave af reformavisen kunne man læse, at vi arbejder på en lokal definition af synopsisbegrebet, som dækker alle fag. Denne foreligger endnu ikke og det er uklart om det er muligt at lave en definition som dækker alle fag. Der er dog på fag- og faggruppeniveau arbejde i gang med forskellige synopsisdefinitioner, f.eks. i forbindelse med projekter.

Kvalitetssikring og evaluering

Evaluering, kvalitetssikring og dokumentation af, hvordan vi udfylder de givne rammer

En mindre gruppe har deltaget i to kursusmoduler tilrettelagt af Amtscenteret. Vi deltager i 2006 i et fælles udviklingsprojekt koordineret af Amtscenteret og med deltagelse af Th. Langs HF-kursus, Skanderborg Gymnasium, Odder Gymnasium, Tørring Gymnasium og Munkensdam Gymnasium. Formålet med projektet er, at skolerne udvikler og afprøver en række moduler, der til-sammen kan danne et evalueringssystem, så vi kan opfylde bekendtgørelsen om kvalitetssikring og evaluering. Når flere skoler går sammen om projektet, kan vi dels dele arbejdet mellem os og dels hente gensidig inspiration hos hinanden. De færdige moduler skal formentlig under alle omstændig-heder tilpasses forholdene på den enkelte skole.

Bekendtgørelsen om kvalitetssikring og evaluering stiller krav om, at vi som et minimum evaluerer følgende: Overgangen fra grundskolen, den faglige progression i uddannelsesforløbet, tilrettelæggelsen af uddannelsesforløbet, evaluering af undervisningen, progressionen i kompetenceudviklingen, lærernes kvalifikationer, eksterne evalueringer inddrages samt overgang til de videregående uddannelser.

Optagelse

Optagelse til det nye HF og orienteringsmateriale om valg forud for optagelsen

Optagelse på ungdomsuddannelser og på videregående uddannelser foregår via en hjemmeside: www.optagelse.dk. Her kan man enten tilmelde sig elektronisk med en digital signatur som identifikation eller printe, udfylde og sende ansøgningsskemaet. Sidste år fik vi 4 ansøgninger via optag-else.dk. Vi fortsætter med vores egen udgave af ansøgningsskemaet til elever, der ikke kommer direkte fra folkeskolen, og vi vil lave et supplerende skema til de få elever, der kommer direkte fra folkeskolen.

Sammen med ansøgningsskemaet sender vi et lille hefte, der beskriver de valg kommende elever skal foretage, før de starter på Århus Akademi. De kan vælge en linje: Pædagogisk linje, matematik-fysik linjen, musik og medier eller en af de tre sproglige linjer (fransk, spansk eller tysk). Hvis de ikke vælger en linje, kan de vælge fransk fortsætter, fysik eller tysk fortsætter som frit valgfag.

Desuden skal de kommende elever prioritere de fem praktisk/musiske fag: billedkunst, design, drama, mediefag og musik. Vi gør opmærksom på, at de ikke kan være sikre på at få deres højeste prioritet, da vi ønsker, at eleverne i én klasse så vidt muligt skal have det samme praktisk/musiske fag.

Vejledningsfolderen skal revideres, så vi er sikre på, at elevernes forventninger stemmer overens med vores udbud. Vi må blive bedre til at vejlede eleverne, så de har klart billede af de muligheder og udfordringer de møder på for eksempel matematik-fysik linjen eller på musik og medier.

Informationsmateriale

Informationsmateriale til kommende elever om HF-reformen

"Ungdomsuddannelserne i Århus Amt" er et fælles hefte for alle ungdomsuddannelser i Århus Amt. Heftet blev udgivet af Århus Amt ultimo november 2005 og er sendt ud til alle 9. og 10. klasse-elever i Århus Amt. Desværre vil der ikke længere blive udgivet et fælles amtsligt hefte om uddannelser for voksne i Århus Amt. Vi håber, at der også fremover kan trykkes fælles informationsmateriale. Rektorerne og lederne ved de øvrige ungdomsuddannelser i Århus planlægger at fortsætte samarbejdet blandt andet med henblik udgivelse af fælles informationsmateriale.

Fremover vil vi fortsætte med at lave vores eget informationsmateriale. Sidste år havde vi et fælles amtsligt hefte om HF, det var en engangsforestilling. I år udarbejder vi igen vores eget hefte om HF på Århus Akademi og et hefte om studenterkursus på Århus Akademi.

Udviklingspuljen

Professionelle lærerteams

Som en del af forpligtelsen i forhold til udviklingspuljen har lærerteams for 1.HF-klasserne gennemført tre eftermiddage med efteruddannelse. Desuden har vi forpligtet os til at arbejde med følgende seks fokustemaer:

Evaluering og kvalitetssikring
lærerrollen i det flerfaglige samarbejde og i teamsamarbejdet
udviklingen fra elev til studerende ved hjælp af studieplan, portfolio, logbog og studiebog
progression og variation i arbejds- og undervisningsformer ved hjælp af kompetencekataloget
tutor mellem klassens lærere, lærerteamet og studievejlederne
introduktionskursus og studieværksted

Der skal ske erfaringsudveksling på tværs af lærerteams. Ud fra de givne arbejdsbeskrivelser for lærerteamarbejdet og ud fra de opsamlede erfaringer udarbejdes indlæg til en håndbog for lærerteams. Indlæggene samles og sammenskrives af tovholder med redaktionelt ansvar. Erfaringerne videregives til de kommende lærerteams.

Merit og fritagelse fra idræt

Begrænsede muligheder for merit og fritagelser

Merit er ikke længere noget eleven har ret til. Merit skal normalt søges ved optagelsen, men vi kan dispensere, hvis det er af betydning for elevens muligheder for at fuldføre uddannelsen. For de to faggrupper: naturvidenskabelig og kultur- og samfundsfaglig gives der kun merit, hvis alle tre fag er bestået.

Under grundforløbene på stx, hhx og htx har eleverne ret til at skifte mellem de tre ungdomsuddannelser. Der er desværre en del der tror, at det også gælder i forhold til HF og studenterkursus, men det er ikke tilfældet, da hverken HF eller studenterkursus har et grundforløb.

Elever, der fritages fra idræt, skal i stedet gennemføre et ekstra valgfag på andet år, så de når op på den krævede uddannelsestid på mindst 1625 timer.