logo
Lectio

Hjem / Studenterkursus / Optagelse

Optagelse

Optagelse på studenterkursus

For at blive optaget på studenterkursus kommer du til en samtale, hvorefter vi foretager en konkret vurdering af, om du kan optages. Hvis du har afsluttet folkeskoleuddannelsen mindst ét år forud for optagelsen, kan du optages, hvis rektor skønner, at dine personlige og faglige kvalifikationer er så gode, at du vil kunne gennemføre uddannelsen på de beregnede to år. Det er vigtigt, at du kan dokumentere, at du har tilstrækkeligt gode forkundskaber i dansk, engelsk, tysk, matematik og fysik/kemi, således at du kan få fuldt udbytte af undervisningen fra begyndelsen af kurset. Hvis du kommer direkte fra 10. klasse, skal du have aflagt folkeskolens 10. klasse prøver i dansk, matematik og engelsk. Derudover skal du have aflagt folkeskolens afgangsprøve i fysik-kemi og i et af sprogfagene tysk eller fransk, fra 2007 skal du have aflagt folkeskolens afgangsprøve i biologi og fra 2008 skal du have aflagt folkeskolens afgangsprøve i geografi. Du kan få et ansøgningsskema på Århus Akademi. Ansøgningsfristen er 7. august. Vi råder ansøgere til at søge så tidligt som muligt og helst inden udgangen af juni måned.

Før optagelsen

Allerede når du udfylder din ansøgning, skal du foretage en række valg:

  1. du skal vælge en studieretning
  2. du skal vælge sprogfag
  3. du skal vælge et valgfag på A-niveau
  4. du skal vælge et eller to valgfag

Du skal være opmærksom på, at alle valg er bindende. Derfor råder vi dig til at tale med en af vore studievejledere, før du træffer dine valg.